Optagelser på Færøerne
Mandag d. 17 oktober rejser vi igen til Færøerne på flybilletter sponsoreret af Atlantic Airways. I denne omgang skal vi op for at lave to film: En tiårig pige der begejstret fortæller en af sin hjembys drabelige middelalderhistorier, som hun har lært udenad. Og en film omkring traditionerne i forbindelse med slagtning af får på Færøerne.
Vi regner med at bruge de første 3-4 dage på øen Suðuroy, hvor vi har en aftale med Museumsejer Einar Larsen. Udover at Einar skulle være en god historie fortæller, har han lovet at hjælpe os med at få kontakt til en Fåreavler, som er ved at slagte – sæsonen for fåreslagtning skulle lige nu være på sit højeste, så det håber vi meget at komme til at dokumentere.
I Thorshavn har vi i gennem Hedwig Westerlund-Kapnas har fået kontakt til to 10 årige piger, som begge er glade for at fortælle historier og heldigvis gerne vil hjælpe os med optagelser, hvor de fortæller et gammelt drabeligt sagn til kameraet.
Vi satser på endnu engang på at få nogle begivenhedsrige dage på Færøerne, inden vi d. 27. Oktober sejler retur til Danmark med billetter venligst sponsoreret af færgeselskabet Smyril Line.