Vi er godt i gang med at redigere optagelserne fra vores sidste tur til Færøerne. Biel Andrés som er klipper på Filmværkstedet, er startet med at klippe historierne om Kálvur Lítli, som pigerne Rannvør Fríða og Rakul Hansen fortalte foran kameraerne på Sandoy, på det sted hvor Kálvur Lítli levede for omkring 700 år siden.
Efter nogle stille måneder, har vi den seneste uge arbejdet fuld tid på projektet. Vi havde oprindelig planlagt at lave den sidste runde optagelser på Færøerne i slutningen af sommeren 2012, men det har desvære ikke været muligt at få planlagt i tide, da vi rigtig gerne vil nå at filme på Færøerne i sommermånederne. Vi valgt at udskyde de næste optagelser til 2014. I stedet vil vi så fokusere på, at få en masse andre praktiske ting omkring projektet på plads her fra Danmark.
På vores sidste optage-/researchtur mødte vi en masse spændende mennesker og fik fortalt mange gode historier. Med udgangspunkt i det, har vi nu en plan for de sidste historier vi gerne vil lave, og hvilke steder vi vil besøge, når vi skal optage de sidste film.
Vi har også besluttet at tilføje endnu en måde at distribuere de færdige film på, nemlig som en interaktiv bog til iPads. Med mere end 84 millioner solgte iPads til dato, er det et rigtig spændende nyt marked at komme ind på, som vi synes passer rigtig godt til vores intentioner med projektet.
Vi havde oprindelig tænkt, at filmene skulle distibueres som video-podcasts, men med iBook formatet kan vi fortælle historien i en helt fantastisk samlet pakke med både film, fotos, tekst, lyd, interaktive kort osv., som vi synes er rigtig spændende. En interaktiv bog kan engagere brugeren, og indramme fortællingens mange facetter på en helt anden måde, end en film ville kunne gøre alene. Sammenlignet med et website, vil en iPad også kunne tages med på en evt. rejse til Færøerne, så historien kan opleves direkte på det sted, hvor den foregår.
Vi har i løbet af ugen, allerede lavet en prototype på, hvordan bogen skal fungere, vi er meget begejstrede, og synes at det tilføjer rigtig meget værdi til projeket. Neden for har vi postet en video, der viser hvordan iBook’en ser ud indtil videre.
Vi er nu tilbage i Danmark efter 11 fantastiske dage på Færøerne. Vi har de første optagelser i hus, og vil i de kommende måneder, når vi kan få tid fra vores arbejde, klippe de første færdige film sammen.
Samtidig går vi i gang med forberedelserne til næste runde optagelser som vi regner med skal ske i foråret eller sommeren 2012.
Vi har været utroligt glade for vores tur til Færøernen, og vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange mennesker der har hjulpet os med projektet på denne tur.
Atlantic Airways som har sponsoreret vor rejse fra Danmark til Færøerne.
Hedvig Westerlund-Kapnas fra Nordens Hus. Hedvig har skaffet os en masse uundværlige kontakter på Færøerne, bla. til de to fortællere Rannvör og Rakul. Hedvig udviser stor entusiasme omkring projektet og fortsat engageret i den videre udvikling.
Jákup á Borg fra Bilrokt.fo som lånte os en Citroën Berlingo, som har været helt uundværlig når vi skulle rundt på øerne og optage film.
Einar Larsen fra Tvøroyri. Som var en helt utrolig hjælp i forbindelse med vores optagelser på Suðuroy. I tre hele dage arrangere Einar, det ene møde efter det andet, med mange interessante og venlige lokale fortællere.
Matin Debes, hans kone Denni og hans søn Bergur som indviterede os ind i deres hjem, og viste hvordan en traditionel færøsk hjemmeslagtning foregår.
Arni Nielsen som vi mødte i Famjin, og som fortalte den besynderlige historie om byens navn, og om hvordan Færøerne endelig fik deres eget nationalflag.
Mortan Holm og hans kone, som vi mødte i Porkeri. Poul viste os rundt på byens museum og fortalte den ene historie efter den anden. Bla. om Snebjørn som efter et opgør, flygter over fjeldet og bor på en klippeafsats i flere år. En historie som vi håber at komme tilbage og optage film til, næste gang vi er på Færøerne.
Poul Midjord Dam som vi mødtes med i Tvøroyri, og som har skrevet en artikel om vores projekt på Suðuroyarportalurin.
Randi Meitil som introducerede os til de mange fantastiske historier fra Sandoy, og guidede os til at finde mange af de steder som bliver beskrevet i fortællingerne.
Rakul Hansen og Rannvør Fríða Eyðunsdóttir som tog med os på filmoptagelser på Sandoy, klarede regn og blæst, og fortalte historier om den onde Kálvur Lítli.
Janet Fríða Johannesen fra Atlanticon som mødtes med i Torshavn, hvor vi bla. snakkede om mulighederne for at lave film om Færøernes lokale fødevarer.
Smyril Line og Eyðdis Hartmann Niclasen som har sponsoreret vores rejse fra Færøerne tilbage til Danmark.
Smyril Lines logo på MS Norröna
Vi havde fået sponsoreret rejsen hjem af Smyril Line, og havde glædet os meget til at opleve hvordan det var at sejle med færgen MS Norröna til Danmark. Vi sejlede fra Torshavn kl. 21, var på havet hele den næste dag, og ankom til Hirtshals kl. 10 morgenen efter. Eyðdis Hartmann Niclasen fra Smyril Line have indlogeret os i en fin 2 personers kahyt, med vindue. Og efter den obligatoriske voteren om over- og underkøje, begav vi os ud for at udforske skibet.
Fotografering af solnedgangen på dækket af MS Norröna
Med ombord var Frank Møller, som er indehaver af en butik i Torshavn, hvorfra han vil sælge håndlavede vikingesmykker og snedkermøbler. Frank lærte vi at kende under vores forrige besøg på Færøerne, og sammen med ham fik vi os et overblik over de forskellige barer ombord.
Om morgenen dagen efter sov vi længe. Dagen gik med afslappende kaffedrikning i kantinen og med at tage billeder på dækket i den friske havbrise. Om aftenen havde Eyðdis sørget for at vi kunne nyde buffeten i restauranten. En lang række lækre specialliteter fra Færøerne og Island heriblandt: Krappe, jomfruhummer, krebs, laks, skærpekød, fårehoved, lam, and og oksekød, samt masser af lækkert tilbehør var linet op – altsammen utrolig lækker mad! Og efter at have smagt på det tilhørende kagebord, vendte vi utrolig mætte tilbage til vores kahyt.
Solnedgang over Nordatlanten, med en boreplatform i horisonten.
Om morgnen nåede vi lige at spise morgenmad inden skippet lagde til i Hirtshals kl. 10.00. Derefter gik turen hjemad med tog til henholdsvis Kolding og København.
I dag var vores sidste dag på Færøerne i denne omgang. Efter de vellykkede optagelser i går, havde vi egentlig alt det materiale vi skulle bruge til vores første par film. Men om formiddagen kørte vi alligevel en tur til området omkring Føroya Fornminnissavn i udkanten af Tórshavn, for at lave lidt ekstra optagelser af havet og landskabet.
Efter frokost kørte vi til Nordens Hus, for at mødes med Hedvig Westerlund-Kapnas. Vi fortalte om vores optagelser heroppe, og snakkede med hende om vores fremtidige planer for projektet. Hedvig har lige siden vi begynde projektet været en stor støtte, med et fantastisk netværk, og det var endnu en gang en stor fornøjelse at snakke med hende om historiefortælling på Færøerne og om vores projekt.
Inden vi skulle med færgen kørte vi om eftermiddagen en tur over fjeldet mod Kirkjubøur. Her fik vi optaget billeder af græssede får, som vi kan bruge i indledningen af filmen om fåreslagtning.
Udsigt over Hestsfjørður mod bygden Velbastaður.
Herefter afleverede bilen ved Bilrorkt, og tog en taxa til færgen. Lidt vemodige for at skulle forlade det dejlige Færøerne, men først og fremmest glade for alt det vi havde oplevet, og den spændende samling videomateriale vi har med hjem.
Kl. 8.30 kørte vi i en tæt pakket bil med udstyr og forplejning til dagens optagelser på Sandoy, mod de to “skuespillerinders” hjem i Torshavn. Begge piger stod parate da vi ankom og det samlede filmhold kunne nu køre afsted mod færgen i Gamlarætt. Da vi var i god tid gjorde vi et kort ophold på vejen, hvor vi lavede et par indledende optagelser med de to piger.
Færgen til Sandoy tager ca. 30 min. Denne gang blev vi gynget godt igennem på turen derover. 10 min. kørsel fra færgelejet lå dagens første location, Kálvur Lítlis fold. Her lagde vi ud med at optage de to piger fortælle hver deres historie. Rannvør om sønnernes forsøg på at stjæle fra Kálvur Lítlis kødforråd på den lille holm i søen, og Rakul om Arbejdskonen stjæler brød og betaler med sit liv. Begge piger var utrolig velforberedte og fortalte historierne udenad.
Rakul og Rannvør i Kálvur Lítlis fold
Næste location var den lille holm ved Todness hvor Rannvörs historie skulle fortælles. Vi tog udstyret på ryggen og begav os ned mod søen, her filmede vi de tog piger mens de lejede i vandkanten. Efterfølgende rykkede vi videre langs søen, så Rannvör kunne fortælle sin historie med den lille holm tydeligt i baggrunden. Vejret var nu gået over i blæst og regn, så da vi havde vi havde optaget historien med flere forskellige kamera indstillinger rykkede vi tilbage til bilen og kørte til næste location ved floden. Det var blevet frokost tid, så vi spiste medbragt mad i bilen og genvandt varmen mens regnen piskede mod ruderne.
Rannvør, Jens og Rakul, på Todnes klar til optagelse.
I læ fra bilen filmede vi Rakuls fortælle hendes historie om arbejdskonen der bærer Kálvur Lítli over den brusende flod, som ligger i baggrunden. Efterfølgende filmede vi de to piger der lejede på trædestenene i vandkanten. Det hårde vejr gjorde det ikke til nogen nem sag at filme, og heller ikke nemt for de to piger som blev våde og forfrosne, men på intet tidspunkt beklagede sig. Vi følte os meget heldige fået to så seje og tålmodige skuespillere. Godt gennemblødte satte vi os alle i bilen igen og satte kursen mod Torshavn. I bilen hørte vi dagens optagelser igennem på vores lydoptager, og pigerne morede sig med at varierer hastigheden, så vi skiftevis lød som hurtigtalende mus eller gamle mænd og koner som snakkede helt utroligt laaangsomt.
Tilbage i Torshavn på P-pladsen ved Nordens Hus, gjorde vi et sidste stop. For at sikre os at pigernes stemmer gik rent igennem på lydoptagelserne, fortalt pigerne hver især deres historie igen inde i bilen, hvor vi var vind- og regnlyde ikke kunne snige sig med ind på lyden.
Vi afleverede de to piger, som hele dagen igennem havde været virkelig søde og meget nemme at arbejde sammen med. Selvom vejret – som det så ofte er på Færøerne, havde leveret besværlige filmoptagelses-arbejdsforhold.
Vi afsluttede dagen med aftensmad på restauranten Hvon, meget tilfredse med dagens arbejde.
Vi begyndte dagen starte dagen med at holde møde med Janet Fríða Johannesen fra firmaet Atlanticon. Atlanticon er en konsulentvirksomhed der primært arbejder med manegement og rådgivning inden for miljø og fødevaresikkerhed. På færøerne vil drejer det sig selvfølgelig i høj grad om fiskeriindustrien.
Vi vil meget gerne lave en film omkring fiskeriet på Færøerne, og fra Janet fik vi en introduktion til nogle af de vigtigeste firmaer heroppe inden for branchen. Når vi kommer tilbage til Danmark vil vi forsøge at etablere nogle kontakter, som måske kan hjælpe os med de fremtidige film.
Møde med Janet Fríða Johannesen fra Atlanticon
Atlanticon vil undersøge mulighederne for kommercielt at dyrke tang på Færøerne til brug i fødevareindustrien, og vil derfor den historiske brug af tang på øerne. Vi snakkede også med Janet om nordisk mad i Torshavn, og generelt om de seneste markedsføringstiltag af Færøerne.
Om eftermiddagen kørte vi en tur nordpå af Oyggjarvegur for af fotografere og optage film som vi kan bruge som dækbilleder til vores historier. Det var en ret overskyet dag, så vi fik nogle fine billeder af den “mystiske” side af Færøerne med regn og tyk tåge i fjeldet.
Fjeldet langs Oyggjarvegur, indhyllet i tåge.
Biler på Kaldbaksvegur
Aftenen blev brugt på klargøring til vores spændende optagelser med Rannvör og Rakul på Sandoy i morgen. Vi fik købt ind til frokost og varm kakao, smurt madpakker og pakket alt til turen.
Historier fra Færøerne er indtil videre et ulønnet projekt for os, og selvom vi har afsat tid i vores kalender til dedikeret at arbejde på projektet heroppe, har vi også andet arbejde som der skal følges op på. Det har vi brugt det meste af dagen idag på. Men vi har også brugt et par timer på at opdatere bloggen her.
Formiddagen gik med at forberede dagens møde med Rakul Hansen og Rannvør Fríða Eyðunsdóttir, de to piger der skal fortælle historierne om Kálvur lítli. Kl. 15 mødtes vi med pigerne og deres forældre på Nordens Hus. Rakul og Rannvør har begge gået til drama undervisning hos Hedvig og kender derfor alt til historierne om Kálvur lítli og alle hans onde gerninger.
Rannvør skal fortælle historien om Kálvur lítlis sønner der alle drukner i et forsøg på stjæle kød fra faderens forråd på den lille holm i søen.
Kálvur lítli
Pigerne var naturligvis en smule generte til at starte med, men efter at vi havde øvet historierne et par gange med kameraet tændt, blev de stille og roligt mere trygge ved situationen. Efterfølgende var de heldigvis stadig meget friske på at medvirke i filmene. Pigerne vil i de næste dage læse op på de to historier, så de kan dem uden ad, når vi sammen tager til Sandoy onsdag morgen for at filme på location ved Sandur.
Rakul øver sig på den drabelige historie om den udspekulerede Kálvur lítli, som ender med at dræbe den stakkels arbejdskone, fordi hun gemmer et brød til sig selv under trøjen.
Vadestedet hvor Kálvur lítli brænder arbejdskonen.
I dag har vi forberedt optagelserne til filmene på Sandoy. Udstyret med Randi Meitils kort fra i går, gik vi på opdagelse efter de steder som beskrives i historien om den ondsindede Kálvur lítli. Selvom historien foregår for omkring 700 år siden, er de steder handlingen udspiller sig meget nøjagtigt beskrevet, og til at genfinde den dag i dag. Vi kørte over fjeldet til Gamlarætt, hvorfra vi sejlede med færgen til Skopun på Sandoy. Turen tager ca. 30 minutter, og giver undervejs en flot udsyn over øerne Hestur og Koltur. Fra Skopun kørte vi straks sydpå mod byen Sandur, hvor Kálvur lítli har boet.
Fra Randi havde vi hørt historien om en flok mænd, der engang netop skulle gå fra Skopun til Sandur. Om natten blev det et frygteligt uvejr, og selvom en af dem kendte vejen, for de vild, og blev spredt fra hinanden. Rundt om på Sandoy findes der mange steder, som er opkaldt efter det sted hvor hver mand døde den nat. Kun den gamle mand, som kendte vejen, nåede frem i live.
Vi nåede dog sikkert frem til Sandur, og vores første location: En række stengærde, som siges at være den fold som Kálvur lítli brugte til sine dyr.
Den onde Kálvur lítli var efter sigende meget glad for sine kvæg, og det eneste tidspunkt nogen så ham græde,var dengang hans egne dyr blev dræbt, da de gik i de fælder, som han selv havde lagt for naboens kvæg.
Kálvmannarætt. Folden som Kálvur lítli har brugt til sine dyr.
Vi fulgte videre i Kálvur lítlis fodspor. Næste skridt på vejen var præstegården hvor Kálvur lítlis hus tidligere lå. Fra huset havde vi et fantastisk flot udsyn over Todnes, den grønne eng ned mod søen Sandsvatn. I søen ligger den lille stenholm, hvor Kálvur lítli gemmer sit kød, og som er omdrejningspunktet for en af de historier vi vil fortælle i filmene.
Udsigt over bygden Sandur, fra Todnes.
Vi fortsatte gennem byen, ned til havet og vadestedet ved udmundingen af åen der løber fra søen. Her foregår en af de mest ondsindede historier Kálvur lítli, som vi også vil fortælle. Ved vadestedet optog vi testfilm, og en del dækbilleder som vi skal bruge i de færdige film. Vi optog også lydeffekter og baggrundslyd.
Vadestedet hvor vi skal optage en af historierne.
Derefter kørte kørte vi et lille stykke langs kysten mod vest. Området er fuldt af steder der beskrives i gamle historier, ikke kun om Kálvur lítli.
Langs vejen var der spor i klipperne, fra en kæmpehæks der sat dem, da hun engang jagtede en mand som havde stjålet hendes guldstøv.
Jens optager film fra vejen langs kysten på Sandoy.
Vi stoppede ved en lille bugt for at lave optagelser af den dramatiske brænding langs klipperne. Det var et virkelig flot sted, og vi blev der et godt stykke tid for at optage landskabet, som hele tiden skiftede udtryk, efterhånden som det blev aften.
Udsigt mod Skúvoy med Stóra Dímun og Lítla Dímun i horisonten.
Brændingen langs kysten.
Da solen var ved at gå ned, kørte vi den anden vej langs kysten, for at optage solnedgangen. Færøerne viste sig fra sin smukkeste og mest turistvenlige side, og vi fik nogle utrolig idylliske optagelser af kysten og af græssende får i det sidste lys fra solen.
Solnedgangen set fra Sandoy.
Får græsser i solnedgangen.
Alt i alt en meget vellykket dag, med meget brugbart filmmateriale. Vi glæder os til at komme tilbage til Sandoy på onsdag, for at filme de to piger fortælle historien om Kálvur lítli på de locations som vi nu har udvalgt.
I dag skulle vi tilbage til Tórshavn, og måtte sige farvel til Suðuroy. Færgen sejler tidligt, kl 7. fra Krambatangi for at folk der bor på Suðuroy, kan komme på arbejde i Tórshavn. Vi sov over os, og vågnede kun 20 minutter før fægen skulle sejle. Heldigvis er der ikke langt fra Øravik til Krambatangi, så vi nåede heldigvis med.
I Tórshavn indlogerede vi os på Bládýpi Hostel, hvor vi også havde boet sidste gang vi var i Tórshavn. Vi blev nogle timer på hostlet for at forberede optagelserne til fortællingen om den ufattelige onde katolske præst Kálvur Lítli. På søndag skal vi øve optagelserne med de to piger som vi skal filme i næste uge. Derfor ringede vi til Hedvig Westerlund-Kapnas fra Nordens Hus, for at høre, om vi kunne låne et lokale der at øve i, og det kunne vi heldigvis godt.
Senere kørte vi forbi biludlejningsfirmaet bilrokt.fo hvor vi snakkede med Jákup á Borg. Jákup lånte os en bil sidste gang vi var på Færøerne, og denne gang tilbød han os også at sponsorere en bil, hvilket vi naturligvis er utrolig glade for.
Om eftermiddagen forberedte vi os på turen til Sandoy om lørdagen. Vi ringede til Randi Meitil, som vi havde fået kontakt til gennem Hedvig. Om sommeren laver Randi guidede vandrerture rundt på Færøerne, på ruterne besøger man steder, som indgår i de gamle sagn og myter og undervejs fortæller Randi historierne. Heldigvis havde Randi tid at mødes med os allerede om aftenen.
Inden da nåede vi også lige en tur forbi Galerie Focus, hvor vi var til fernisering på en udstilling af Archibald Black, som vi havde besøgt i Klaksvik sidste gang vi var på Færøerne. Archibald havde tegnet en serie virkelig flotte og stemningsfylde portrætter af musikeren Hanus G. Johansen, som i øvrigt også spillede ved ferniseringen.
Hanus G. Johansen optræder ved ferniseringen.
Vi besøgte Randi i hendes hjem i Torshavn og sammen med hende indtegnede vi på et kort over Sandoy, de nøjagtige steder der optræder i historierne om Kálvur lítli, det blev til rigtig mange afmærkninger på kortet, deriblandt: Kálvur lítli fold, den lille holm, hvor han gemte hans kød, præstens hus – en nyere præstebolig ligger på fundamentet af Kálvur lítli bolig og floden hvor konen bære Kálvur lítli over mf.
Kort over Sandoy, med noter om de steder vi skal opsøge.
Vi forlod Randi’s hjem, meget klogere på Kálvur lítli og med masser af anvisninger til steder vi skal besøge på Sandoy imorgen.
Snen fra i går var smelte da vi stod op, som det ofte er på Færøerne. Efter morgenmaden kørte vi nordpå til bygden Hvalpa. På vejen passerede vi Færøernes ældste tunnel tilbage fra 1963. Dengang var tunnellen nok symbolet på fremskridt, men sammenlignet med nyere tunneller, er den nu en våd og lidt ustabil flaskehals, især for den lokale fiskeindustri i Hvalba, som til trods for mange anstrengelser ikke kan få deres fiskecontainere gennem den smalle tunnel. På vælgermødet i tirsdags, blev det ivrigt diskuteret om man helt skulle droppe den gamle tunnel, og i stedet investere bygge en helt ny.
Færøernes ældste tunel, mellem Hvalba og Trongisvágur
Vi har for lang tid siden tænkt på at vi gerne ville lave en film om tunnellerne på Færøerne, så nu tænker vi at den aller første tunnel ville være et godt sted at iscenesætte denne historie. Især hvis vi kan opspore en af dem, som faktisk var med til at bygge tunnellen den gang.
På vej ned mod Hvalba fik vi et fantastisk udsyn over fjorden og Suðuroys største sandstrand. I horisonten kunne man se de to småøer Lítla og Stóra Dímun. Vi kom til at tænke på historien om de to sørøverskibe der siges at være sunket der i 1629, i en storm på vej hjem fra et plyndringstogt.
Hvis man er rigtig heldig, kan man den dag i dag finde sten fra Middelhavet på stranden, som stammer fra balasten på sørøvernes skibe.
Stranden og fjorden ved Hvalba
Brændingen ved de stejle klipper lige vest for Hvalba.
Efter at have været i Hvalba tog vi tilbage til Trongisvágur, hvor vi havde aftalt at mødes med Poul Midjord Dam til et kort interview. Poul skriver for webportalen Suðuroyarportalurin, og ville gerne skrive en kort artikel om vores projekt. Og for en gangs skyld var det os der stod foran kameraet, da han fotograferede os på havnen uden for hans butik Alval. Vi tog dog hurtigt revanche med dette billede inde på hans kontor.
Jens sammen med Poul Midjord Dam
Efter frokost mødtes vi med Einar Larsen, som ville vise os byens historisk museeum, et sted der naturligvis rummer mange gode historier. Museet har til huse i det gamle doktorhus, en meget smuk bygning, men langt fra stor nok til rumme alle de gamle ting som Einar og museet har indsamlet gennem tiden.
Lokalhistorisk museum i Trongisvágur
Vi startede i kælderen hvor nogle meget smukke istandsatte bådmotorer, med tilnavnet “Blyant og Snaps”, fordi man ved startvanskeligheder kunne få få motoren til at starte, ved at hælde en smule benzin (snaps), og tilføje en lille smule skiffer (blyant) til tændingen. Einar havde historier at fortælle om alt på udstillingen…
På første sal så vi det gamle læge konsulationsrum, med mange af de redskaber, som blev brugt i datiden lægepraksis. Suðuroys første læge var færring, men efterfølgende havde en lang række af danske læger havde beboet huset. Èn læge var meget optaget af Frenologi, og havde som det første – uanset om patienten havde akutte behov, foretaget en lang række målinger af patientens kranie og uføreligt noteret tallene i sin journal. Ikke uden grund, mente mange af øens beboere dengang, at lægen måtte være splitterragende gal.
Doktorafhandling om antropologi/frenologi på færringe
Vi så mange gamle fotos fra Trongisvágur, et af de første forsøg på et selvstændigt færøsk flag med nationalfuglen, en tjaldur, som symbol. Også den enorme politimesters gamle sko (str. 53), en yderst mærkværdig skrivemaskine, et “drukspil” og meget andet prydede de gamle stuer.
Tidligere version af et færøske flag
Fodboldsspiller fra en af de første fodboldklubber på Færøerne.
"Ahh et dejligt brædt at hvile vingerne på" tænker fuglene på deres flyveturer mellem Stóra Dímun, Lítla Dímun og Suðuroy. Men ak, det er en fuglesnare de er landet på, og sådan kunne man fange flere hundrede fugle på en dag, indtil denne rovdrift blev forbudt.
Roulette brugt til drikkespil
Hjemmelavet træben og det mere fine "Søndagsben" i doktorens gamle konsultation
På den modsatte side af vejen, havde museet lejet en gammel butik, som de brugte som ekstra udstilling til alle de mange genstande. Her hørte vi om Smiril færgernes historie, der startede med et 30 meters skib, købt af en driftige forretningsmand i 1899. Et par generationer af færger senere, er det nu Smyril V, ejet af det nationale færgeselskab Strandfaraskip Landsins, som sejler mellem øerne.
Dagens første lys over dalen ved Øravik
Da vi stod op var årets første sne faldet, hvilket havde forandret landskabet totalt. Sammen med Ejnar kørte vi over de hvidtklædte bjerge til bygden Famjin. Her mødtes vi med Arni Nielsen, Gymnasielærer og opstillet som kandidat til det Færøske lagting.
Udsigt fra vejen på vej til Famjin.
Arni er opvokset i Famjin og kender til alle de lokale historier og sagn fra området. Inde i landsbykirken hænger det første færøske flag og her fortalte Arni historien om hvordan flaget oprindeligt var blevet fremstillet af færøske studerende i 1919, der inspireret af nabolandet Island, også ønskede deres eget flag. Flaget blev bragt til Famjin af Jens Oliver Lisbergs, og blev første gang blev hejst til et bryllup den 22. juni samme år. Danskerne var dog slet ikke begejstret for det nye flag, og det resulterede i mange uoverensstemmelser. Det var faktisk først da englænderne under krigen besatte landet, og Færingene blev “fri” for danskerne et par år, at flaget blev rigtigt anderkendt.
Jonas, Einar og Arni i kirken i Famjin, hvor det første Færøske flag hænger
Jonas og Arni uden for Kirken. Filmer Jens Oliver Lisbergs gravsten.
Udenfor kirken optog vi Arni fortælle historien om hvordan Famjin fik sit nuværende navn:
Da et Fransks skib lagde til ud for bygden, sejlede indbyggerne straks derud, for at handle. Med sig i båden havde de en kæmpe helleflynder. Da to franske kvinder ombord så den store flynder, hoppede de straks i båden for at se nærmere på den lækre fisk. Så snart kvinderne var i båden sejlede mændene hurtigt væk fra skibet, og ind til bygden, hvor kvinderne giftede sig og fik børn. Så det siges at byens navn kommer af Famme – det franske ord for kvinde.
Efter middag kørte vi til Porkeri, lidt syd før Øravik. Her havde Ejnar lavet en aftale med Mortan Holm, som startede med at vise os sin hjallur hvor han havde 10 nyslagtede får hængende til tørre. Vi blev budt indenfor til pandekager i ham og konens hyggelige blå køkken. Mortan har sejlet for Mærsk og hele verden og havde masser af historier at byde på skulle det vise sig.
Mortan Holm viser os sin hjallur, hvor fårekødet hænger og vindtørrer.
Mortan Holm på sin terrasse med udsigt over Porkeri
Einar Larsen i køkkenet, hvor Mortans kone serverede pandekager
Mortan vidste os ind på bymuseet, her gav han os blandt andet fortællingen om Sne Bjørn, som nægtede at vove livet for at hente dueæg til kongsbonden og embedsmændene fra Tórshavn, og måtte flygte over fjeldet til Famjin, hvor han i en årrække gemte sig på en klippesats, indtil han rejste bort med et holandsk handelsskib. Hvorefter han forsvandt ud af historien.
Mortan fortalte den ene historie efter den anden og vi fik lovning på at vi måtte vende tilbage og få flere historier næste gang vi besøgte Suðuroy.
Jonas, Mortan og Einar på museet i Porkeri
Vores første hele dag på Suðuroy har været utrolig spændende og begivenhedsrig. Vi stod op til flot solopgang over fjeldet. Som det så ofte er på Færøerne skiftede vejret flere gange mellem sol og byger, og dalen ved Øravik viste sig fra sin smukkeste side, med lav sol og regnbue.
Dalen ved Øravik
Hotel Ørevik
Solopgang over fjeldet ved Øravik
Efter morgenmaden kørte vi til Tvøroyri for at mødes med Einar Larsen, som i dag havde arrangeret at vi kunne optage hvordan foreslagting på Færøerne foregår. Til trods for de utrolig mange får på Færøerne, findes der stort set ingen kommercielle slagterier på øerne. I stedet foregår slagtningen privat, hos de familier som ejer fårene. Vi skulle besøge Matin Debes i Froðba, som sammen med sin søn Bergur, idag skulle slagte.
Martin Debes fra Froðba
Fårene havde indtil for nyligt gået i “udmarken” i fjeldet omkring byen. Men nu var de blevet indfanget, og gik i en indhegning ved siden af huset. Efter en kop kaffe i køkkenet, gik slagtningen i gang. Vi filmede det første får blive aflivet og parteret, imen Martin levende fortalte om fremgangsmåden, og de små praktiske fif der gjorde slagtningen bedre. Martin havde lært at slagte af sin far, og videreførte nu traditionen til sin søn. Han viste hvordan man skar hovedet af, og dryssede salt på så der ikke kom fluer og “andet” i kødet.
Fårehovede er en delikatesse, der ikke må gå til spilde under slagtningen.
Vi så også hvordan man elegant kunne trække skindet af fåret, uden at beskadige kødet. (På færøsk kaldes det at tomme fåret). Skridt for skridt blev indvoldene skåret fra, og sorteret i det der kunne spises, og det der ikke kunne. Til sidst blev fårekroppen skyllet ren og hængt i Tjartlen, et tørrerum hvor kødet på traditionel færøsk maner, skulle hænge til omkring marts måned inden det var klar til at spise.
Martin og Bergur fjerner indvoldene fra fåret
Den færdigslagtede fårekrop
Historien går, at fårene på Litla Dímun, Færøernes mindste ø, hver dag følger solens gang rundt på øen. Derfor kan man med fordel udse sig boven på højre side, da benene her har fået mere motion, og derfor må smage bedre, end kødet på den venstre side.
Efter nogle intense minutter med slagtning trængte vi alle til en pause og lidt frokost, så vi kørte til havnen og fik en bid mad. Kl. 13 tog vi med Ejnar til valgdebat på byens folkeskole.Her var mange af byens borgere mødt op til debat, det hele blev transmitteret direkte af den lokale færøske radio Kringvarp Foroya. Færøerne holder lokal valg d. 29. oktober, så alle politekerne havde travlt med at rejse øerne rundt til vælgermøder.
Vælgermøde på den lokale skole
Kl 14. havde vi igen fået lov at komme og filme hos Martin og Bergur. Da vi ankom var de allerede godt igang med dagens tredje slagtning. Vi filmede og optog lyd alt imens et fjerde får kom for kniven – igen forklarede Martin nøje og detaljeret om hele processen.
Fåret blev hængt til tørre og vi blev budt på pandekager og kaffe tilberedt af Martins kone Denni. Vi forlod familien Debes godt mætte og meget klogere på hvordan en traditionel færøsk foreslagtning foregår også færingenes utrolige åbenhed og gæstfrihed havde vi endnu engang fået bekræftet. På vej hjem til hotellet stoppede vi forbi arbejdstøj-butikken Alval for at kigge på regnbukser. Her faldt vi i snak med slagschefen Poul Midjord Dam, som viste sig at være igang med en dokumentarfilm om kulminedrift på Suðuroy. Vi aftalte med Poul at snakke sammen igen i løbet af ugen og vendte hjemad mod hotellet. En helt utrolig begivenhedsrig første dag var ved at være slut.
Så kom vi endelig afsted på den længe ventede 2. tur til Færøerne, hvor vi planlægger at lave de første optagelser til projektet. Turen startede i Københavns Lufthavn, hvorfra vi kl 8.35 fløj mod Færøerne med billetter venligst sponsoreret af Atlantic Airways. Flyet de forrige dage havde været forsinket på grund af blæst på Færøerne, men vi var heldige at komme afsted uden problemer.
Vi havde fået pladser forrest i kabinen, og efter vi var kommet i luften, fik vi serveret en let og lækker frokost. Undervejs på turen, som tager ca. to en halv time, var der konstant udskinkning af kaffe, hvilket var utrolig prisværdigt, især nu hvor vi havde været oppe så tideligt. Efter et par afslappende timer i luften, gjorde vi klar til indflyning, med udsigt til det smukke færøske bjerglandskab, som tittede frem under skyerne. 10.05 (lokal tid) landede vi sikkert i Vagar Lufthavn. Indflyvninger her kan være temmeligt hårrejsende, da landingsbanen med sine kun 1.250 m er Kongerigets korteste. Landingsbanen er ved at blive forlænget, og skulle fra slutningen af 2011 blive udviddet til 1.799 m.
Vi tog bussen til Torshavn og efter ankomst tog vi op for at leje bil hos Bilrokt. Her lejede vi en Citroen Berlingo, med masser plads til alt vores optageudstyr. Derfra tog vi direkte op til Nordens Hus hvor vi snakkede med Hedvig, som gav os historien om Halvekalven – et gammelt Færøsk sagn om en ond præst på øen Sandoy – som vi har planlagt at lave en film om senere på ugen.
I shopping centeret SMS købte vi ind til frokost og et sim-kort, så vi nu har fået et færøsk telefon nummer. Vi spiste frokost på havnen efterfulgt af kaffe påKaffehusid, her ringede vi til Ejnar, som vi nu har planlagt at mødes med imorgen formiddag på Suðuroy. På havnen mødte vi også skipperen Bigir, som straks bød os på en varm og lækker fiskesuppe i kahytten Nordlysid.
Derefter gik turen med færgen MS Smyril til Suðuroy. Turen tager omkring to timer, og er i sig selv en oplevelse. Undervejs får man en flot udsigt til flere af Færøernes smukke mindre øer: Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun og Lítla Dímun
Det Færøske Flag Merkið, i agterstævnen på MS Smyril på vej til Suðuroy
Udsigt over havet med Sandoy i horisonten
Efter ankomst på Suðuroy kørte vi til Oravik. Her fik vi et værelse på Hotel Oravik og spiste pizzaer i den tilhørende restaurant. Imorgen ser vi frem til at mødes med Ejnar og udforske øen.
Mandag d. 17 oktober rejser vi igen til Færøerne på flybilletter sponsoreret af Atlantic Airways. I denne omgang skal vi op for at lave to film: En tiårig pige der begejstret fortæller en af sin hjembys drabelige middelalderhistorier, som hun har lært udenad. Og en film omkring traditionerne i forbindelse med slagtning af får på Færøerne.
Vi regner med at bruge de første 3-4 dage på øen Suðuroy, hvor vi har en aftale med Museumsejer Einar Larsen. Udover at Einar skulle være en god historie fortæller, har han lovet at hjælpe os med at få kontakt til en Fåreavler, som er ved at slagte – sæsonen for fåreslagtning skulle lige nu være på sit højeste, så det håber vi meget at komme til at dokumentere.
I Thorshavn har vi i gennem Hedwig Westerlund-Kapnas har fået kontakt til to 10 årige piger, som begge er glade for at fortælle historier og heldigvis gerne vil hjælpe os med optagelser, hvor de fortæller et gammelt drabeligt sagn til kameraet.
Vi satser på endnu engang på at få nogle begivenhedsrige dage på Færøerne, inden vi d. 27. Oktober sejler retur til Danmark med billetter venligst sponsoreret af færgeselskabet Smyril Line.
Projektet har i dag modtaget økonomisk støtte fra Mentanargrunnur Landsins.
Projektet har den 5. juli modtaget økonomisk støtte fra Mentamálaráðið, Kulturministeret Færøerne.
Vi er glade for at kunne fortælle, at “Historier fra Færøerne” har i dag fået bevilget produktionsstøtte fra Filmværkstedet på Det Danske Filminstitut. Bevillingen indbefatter et kontant støttebeløb, lån af udstyr samt eventuel adgang til Filmværkstedets produktionsfaciliteter. Endnu et vigtigt skridt på vejen til en realisering af projektet!
Vores researchturs sidste dag bød på en tur, lige over fjeldet fra Tórshavn, til den lille bygd Kirkjubøur, hvor vi havde en helt speciel aftale, som vi havde set meget frem til. Kirkjubøur er uden tvivl Færøernes vigtigste historiske lokalitet, og et sted der om noget er fuld af gode fortællinger!
Op gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde på Færøerne, og dermed landets åndelige og kulturelle centrum. Ved reformationen blev bispesædet dog nedlagt, og bispegården i stedet overdraget til familien Patursson, og slægten har siden da, i 17 gennerationer, boet på gården!
Kongsgården i Kirkjubøur
Vi skulle besøge Sølva Patursson, gift med nu afdøde kongsbonde Páll Patursson. Sølva havde overdraget kongsgården til sin søn Jóannes, og boede nu selv i huset lige ved siden af. Med udsigt over fjorden til øen Hestur, blev vi budt på kaffe og kirke-chokolade-kage. Og imens solen brød frem gennem skyerne over vandet, blev vi introduceret til Paturssons-slægtens mange ansigter, på familiebillederne der hang på væggene i Sølvas stue.
Herefter gik vi over på selve kongsgården, et blokhus der stammer helt tilbage fra middelalderen. Der findes stort set ingen træer på Færøerne, og derfor kunne man i gamle dage kun bygge huse i træ, hvis det tilfældigvis kom drivende til øerne. Derfor er mange af bygderne også oprindeligt anlagt, på steder hvor der naturligt flød drivtømmer i land.
Sagnet fortæller, at blokhuset oprindelig var en kirke fra Norge, der havde revet sig løs under transporten i Sognefjorden, og derefter var kommet drivende over Norskehavet, lige til Kirkjubøur.
Her mødte vi Jóannes kone Guðrið T. Patursson, som gæstfrit viste os rundt på gården. Det var i øvrigt hende der havde bagt kirkekagen. Mest imponerende var den 900 år gamle roykstovan, der står fuldstændig i de oprindelige materialer, sortsveden og imprægneret af århundredes bål fra ildstedet, der tidligere stod midt i rummet.
Guðrið fortalte at roykstovan blev brugt ved særlige lejligheder, både ved sorg og glæde. Det var her den afdøde Páll Patursson lå lit de parade, men det var også her man modtager officielle gæster, fester ved bryllup, og når det er jul, er det også her, at familien danser om juletræet.
Midt i rummet stod et stort langbord. Det siges at bordpladen oprindelig var en skibbruden sømands redningsplanke. Da fiskere fra lokal bygd sejlede ud for at rede sig det gode stykke træ, opdagede de sømanden, som derved blev redet i land.
Både roykstovan og stokkastovan er indrettet som museum, som man kan se hvis man besøger Kirkjubøur
Den fine Stórustovu, med antikke møbler og portrætmalerier af de tidligere gennerationer af familien Patursson. Det gamle chartol var desværre for højt, men det kunne heldigvis klares, ved at skære hul i loftet.
Herefter viste Kongsbonden Jóannes Patursson os stenkælderen under gården. Komplet med gammelt fangehul, jernbolte i væggen og benrester…
Jóannes viser rundt i kælderen under kongsgården
Herefter gik turen tilbage til Sølva, som bød på mere kaffe og en snaps serveret i et horn, inden turen gik tilbage til Tórshavn.
Om aftenen var inviteret til middag hos Hildur Jensdóttir som har busselskabet Bussferðir, og hendes datter Jensia. Vi havde en utrolig hyggelig aften, hvor vi blandt andet fik en grundig introduktion til den Færøske nationaldragt af Jensia, og hørte om de færøske kvinders strikkeklubber, hvor man absolut ikke behøver at kunne strikke for at være med…
