Dag 3 – Fortællinger fra Suðuroy
Da vi stod op var årets første sne faldet, hvilket havde forandret landskabet totalt. Sammen med Ejnar kørte vi over de hvidtklædte bjerge til bygden Famjin. Her mødtes vi med Arni Nielsen, Gymnasielærer og opstillet som kandidat til det Færøske lagting.
Arni er opvokset i Famjin og kender til alle de lokale historier og sagn fra området. Inde i landsbykirken hænger det første færøske flag og her fortalte Arni historien om hvordan flaget oprindeligt var blevet fremstillet af færøske studerende i 1919, der inspireret af nabolandet Island, også ønskede deres eget flag. Flaget blev bragt til Famjin af Jens Oliver Lisbergs, og blev første gang blev hejst til et bryllup den 22. juni samme år. Danskerne var dog slet ikke begejstret for det nye flag, og det resulterede i mange uoverensstemmelser. Det var faktisk først da englænderne under krigen besatte landet, og Færingene blev “fri” for danskerne et par år, at flaget blev rigtigt anderkendt.
Udenfor kirken optog vi Arni fortælle historien om hvordan Famjin fik sit nuværende navn:
Da et Fransks skib lagde til ud for bygden, sejlede indbyggerne straks derud, for at handle. Med sig i båden havde de en kæmpe helleflynder. Da to franske kvinder ombord så den store flynder, hoppede de straks i båden for at se nærmere på den lækre fisk. Så snart kvinderne var i båden sejlede mændene hurtigt væk fra skibet, og ind til bygden, hvor kvinderne giftede sig og fik børn. Så det siges at byens navn kommer af Famme – det franske ord for kvinde.
Efter middag kørte vi til Porkeri, lidt syd før Øravik. Her havde Ejnar lavet en aftale med Mortan Holm, som startede med at vise os sin hjallur hvor han havde 10 nyslagtede får hængende til tørre. Vi blev budt indenfor til pandekager i ham og konens hyggelige blå køkken. Mortan har sejlet for Mærsk og hele verden og havde masser af historier at byde på skulle det vise sig.
Mortan vidste os ind på bymuseet, her gav han os blandt andet fortællingen om Sne Bjørn, som nægtede at vove livet for at hente dueæg til kongsbonden og embedsmændene fra Tórshavn, og måtte flygte over fjeldet til Famjin, hvor han i en årrække gemte sig på en klippesats, indtil han rejste bort med et holandsk handelsskib. Hvorefter han forsvandt ud af historien.
Mortan fortalte den ene historie efter den anden og vi fik lovning på at vi måtte vende tilbage og få flere historier næste gang vi besøgte Suðuroy.







