Nordens Hus

Mandag bød på et tæt pakket program af møder, med folk vi håber kan hjælpe os med projektet.

Kl. 9.30 havde vi møde i Nordens Hus med projektleder Hedvig Westerlund-Kapnas. Vi snakkede om storytelling, vores planer filmene og hvordan historierne kunne iscenesættes. Nordens Hus har tidligere haft mange spændende arrangementer omkring historiefortælling, de har et samarbejde med Ljungby Berättarfestival og Sagomuseet i Ljungby. Meget spændende inspiration, og en klar bekræftelse af, at historiefortælling stadig har en vigtig plads i den færøske kultur, og derfor også vil være en meget oplagt indgangsvinkel til markedføring af landet. Efter mødet havde vi en meget lang liste af dygtige fortællere på Færøerne, som vi nu skal følgle op på. Vi var meget glade for at se, at der på listen, var en stor spredning både med hensyn til alder, køn geografisk placering på Færøerne. Noget som vi lægger stor vægt på i udvælgelsen af de færdige film.

Vi mødtes derefter med Niels Halm, direktøren for Nordens Hus, og præsenterede ham for projektet. Også han kunne give os en masse forslag til personer som det kunne være interessant at kontakte i forbindelse med en videre udvikling af projektet. Vi snakkede blandt andet om muligheden for at inkludere kunstnere i projektet, og har nu blandt andet en aftale om at besøge billedkunstneren Edward Fulglø i Klaksvig, som vi skal have fulgt op på.

Efter mødet i Nordens Hus havde vi en aftale med Marni Hjalnafoss fra Rejsebureauet Greengate Incomming, som har sponsoreret vores tur til Færøerne. Vi ville gerne have noget mere information om den nuværende situation for turistindustrien på Færøerne, og om udfordringerne i at markedsføre et lille land som Færøerne over for udenlandske turister. Marni var naturligvis den helt rigtige at snakke med, og vi fik mange gode idéer til hvordan vi kunne målrette og distribuere filmene, og hvilke emner det kunne være interesant at tage op.

Efter mødet med Greengate Incomming, kunne vi lige nå forbi pladeselskabet Tutl for at arrangere et møde tirsdag med ejeren Kristian Blak. Tutl specialisere sig Færøsk musik, og vi håber på, at vi igennem ham  kan blive inspireret til et unikt musikvalg, og få nogle gode kontakter til færøske musikere der måske kunne bidrage til filmenes soundtrack.

Sidste punkt på dagens program var møde med Anton Petersen fra filmværkstedet Klippfisk. Et af de vigtigeste mål med vores besøg på Færøerne, er at få kontakt til en Færøsk producer der vil arbejde på projektet med os. Anton gav os en række kontakter til personer i det færøske filmmiljø. Desuden vil klippfisk være behjælpelig med lån af udstyr til produktionen af en testfilm, som vi regner med at optage i slutningen af ugen.

No Comments

Leave a comment