Dagen startede kl. 9 til møde med Eyðdis Hartmann Niclasen, Executive Assistant ved færgeselskabet Smyril Line, der sejler mellem Tórshavn, Hirtshals og Seyðisfjörður (Island) med færgen Norröna. Vi havde et rigtig godt møde, hvor vi fik snakket vores idé rigtig godt igennem. Eyðdis var meget positiv over for projektet, og det endte med at hun tilbød ,at Smyril Line gerne ville sponsorere vores fremtidige rejser til Færøerne.

Smyril er det Færøske navn for Dværgfalk, som man kan se i deres logo

Herefter mødtes vi med Súsanna E. Sørensen fra Visit Faroe Islands, Færøernes officielle turist bureau. Her hørte vi om deres erfaringer med at skabe et samlet brand for Færøerne, og om deres “Tæt på”-kampagne i Danmark fra 2010. Reklamefremstødet var baseret på forskellige dimensioner af sloganet, “Tæt på”, og blev bla. bragt i helside-annoncer i Jyllandsposten, internet-annoncer, og radiospots. Egentlig en meget godt udgangspunkt, der vil kunne bruges i mange sammenhænge. f.eks. “Tæt på dig selv”, “Tæt på Danmark”, “Tæt på naturen”, Tæt på familien”, Tæt på de lyse nætter”, “Tæt på kanten” osv. Planen er at videreføre denne kampagne, så den Færøske turistindustri fremover benytter dette slogan, når de markedsfører sig i Danmark.

Herefter gik vi til møde med Kristian Blak, som oprindelig er fra Danmark men senere flyttede til Færøerne hvor han i 1977 startede pladeselskabet Tutl, som han nu er daglig leder af. Vi vil meget gerne bruge Færøsk musik i filmene, og Kristian viste sig at være den helt rigtige at snakke med. Kristian præsenterede os for et bredt udvalg af Færøske kunstnere, og vi snakkede både om at bruge nogle eksisterende indspilinger, og om muligvis at samarbejde med en Færøsk musiker om at lave noget musik specielt til filmene.

Møde med Kristian Blak om brug af Færøsk musik i filmene

Med hjem fra mødet med Kristian fik vi nu en hel stak cd’er med med et bredt udvalg af Færøske musikere, som vi skal have hørt grundigt igennem. Under mødet faldt vi også i snak med Bigir Enni, som viste sig at være skipper på sejlskibet Norðlýsið, der sejler med turister om sommeren. Han begyndte staks at fortælle historier, og vi aftalte at komme ned til skibet senere på ugen.

Udvalg af Færøsk musik fra Tutl

Vi vil meget gerne have tilknyttet en Færøsk producer til projektet, der kan hjælpe os med lokale kontakter under optagelserne. Ved vores møde mandag med Klippfisk, havde Anton foreslået, at vi kontaktede Eir í Ólavstovu, som arbejder freelance for den færøsk tv, og bla. har lavet børne- og dokumentarprogrammer. Vi mødtes i Nordens Hus, og havde en rigtig god snak om vores projekt og hvordan vi kunne koordinere optagelserne. Vi vil helt sikkert snakke nærmere med Eir í, når vi skal til at planlægge de endelige optagelser og får brug for en produktionsleder.

Møde i Nordens Hus med Eir Í Ólavstovu

Sidste punkt i dagens program var endnu et besøg på filmværkstedet Klippfisk, hvor vi lånte udstyr til vores DSLR kameraer, og fik det indstillet, så det var klar til næste dags tur nord på.

Indtilling af Redrock Micro DSLR Rig på Klippfisk

No Comments

Leave a comment