Vores researchturs sidste dag bød på en tur, lige over fjeldet fra Tórshavn, til den lille bygd Kirkjubøur, hvor vi havde en helt speciel aftale, som vi havde set meget frem til. Kirkjubøur er uden tvivl Færøernes vigtigste historiske lokalitet, og et sted der om noget er fuld af gode fortællinger!

Op gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde på Færøerne, og dermed landets åndelige og kulturelle centrum. Ved reformationen blev bispesædet dog nedlagt, og bispegården i stedet overdraget til familien Patursson, og slægten har siden da, i 17 gennerationer, boet på gården!

Kongsgården i Kirkjubøur

Vi skulle besøge Sølva Patursson, gift med nu afdøde kongsbonde Páll Patursson. Sølva havde overdraget kongsgården til sin søn Jóannes, og boede nu selv i huset lige ved siden af. Med udsigt over fjorden til øen Hestur, blev vi budt på kaffe og kirke-chokolade-kage. Og imens solen brød frem gennem skyerne over vandet, blev vi introduceret til Paturssons-slægtens mange ansigter, på familiebillederne der hang på væggene i Sølvas stue.

Herefter gik vi over på selve kongsgården, et blokhus der stammer helt tilbage fra middelalderen. Der findes stort set ingen træer på Færøerne, og derfor kunne man i gamle dage kun bygge huse i træ, hvis det tilfældigvis kom drivende til øerne. Derfor er mange af bygderne også oprindeligt anlagt, på steder hvor der naturligt flød drivtømmer i land.

Sagnet fortæller, at blokhuset oprindelig var en kirke fra Norge, der havde revet sig løs under transporten i Sognefjorden, og derefter var kommet drivende over Norskehavet, lige til Kirkjubøur.

Her mødte vi Jóannes kone Guðrið T. Patursson, som gæstfrit viste os rundt på gården. Det var i øvrigt hende der havde bagt kirkekagen. Mest imponerende var den 900 år gamle roykstovan, der står fuldstændig i de oprindelige materialer, sortsveden og imprægneret af århundredes bål fra ildstedet, der tidligere stod midt i rummet.

Guðrið fortalte at roykstovan blev brugt ved særlige lejligheder, både ved sorg og glæde. Det var her den afdøde Páll Patursson lå lit de parade, men det var også her man modtager officielle  gæster, fester ved bryllup, og når det er jul, er det også her, at familien danser om juletræet.

Midt i rummet stod et stort langbord. Det siges at bordpladen oprindelig var en skibbruden sømands redningsplanke. Da fiskere fra lokal bygd sejlede ud for at rede sig det gode stykke træ, opdagede de sømanden, som derved blev redet i land.

Både roykstovan og stokkastovan er indrettet som museum, som man kan se hvis man besøger Kirkjubøur

Den fine Stórustovu, med antikke møbler og portrætmalerier af de tidligere gennerationer af familien Patursson. Det gamle chartol var desværre for højt, men det kunne heldigvis klares, ved at skære hul i loftet.

Herefter viste Kongsbonden Jóannes Patursson os stenkælderen under gården. Komplet med gammelt fangehul, jernbolte i væggen og benrester…

Jóannes viser rundt i kælderen under kongsgården

Herefter gik turen tilbage til Sølva, som bød på mere kaffe og en snaps serveret i et horn, inden turen gik tilbage til Tórshavn.

Om aftenen var inviteret til middag hos Hildur Jensdóttir som har busselskabet Bussferðir, og hendes datter Jensia. Vi havde en utrolig hyggelig aften, hvor vi blandt andet fik en grundig introduktion til den Færøske nationaldragt af Jensia, og hørte om de færøske kvinders strikkeklubber, hvor man absolut ikke behøver at kunne strikke for at være med…